Rumænske underdogs lever endnu

Rumænske Unirea Urziceni har kurs mod CL-ottendedelsfinalerne efter choksejr over Sevilla

Sevilla snublede mod Unirea Urzeceni. (Foto: AP)
Sevilla snublede mod Unirea Urzeceni. (Foto: AP)

Der blev løftet øjenbryn eller to, da Unirea Urziceni kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League.

Men de rumænske 'underhunde', der trænes af den tidligere Chelsea-spiller Dan Petrescu, har formået at levere varen i gruppe G, hvor holdet indtager andenpladsen efter tirsdagens overraskende 1-0 sejr over allerede kvalificerede Sevilla.

Trods udebane havde spanierne de fleste chancer, men ind ville bolden ikke for hverken Alvaro Negredo eller hans angrebskolleger.

Det lykkedes dog Sevilla at score, men uheldigvis for spanierne, var det den forkerte ende, som Ivica Dragutinovic scorede i kort før pausen.

Flere scoringer blev det ikke til, og dermed har Unirea Urziceni nu chancen for helt sensationelt at gå videre til ottendedelsfinalerne.

Det kræver dog, at der kommer point på kontoen i den afsluttende udekamp mod Stuttgart, der med en 2-0 sejr i udekampen mod hjælpeløse Rangers holder sig inde i kampen om andenpladsen.

Rudy og Kuzmanovic stod for tyskernes mål.

1 af 2 Stuttgart havde ikke de store problemer mod svage Rangers. (Foto: AP)
2 af 2 Sevilla snublede mod Unirea Urzeceni. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere