Wenger amok over VM-drømme

Arsene Wenger flippede ud, da han skulle forholde sig til Theo Walcotts VM-drømme

Wenger gider ikke høre om spillernes VM-drømme. (Foto: Getty)
Wenger gider ikke høre om spillernes VM-drømme. (Foto: Getty)

Arsenals manager Arsene Wenger flippede i aftes ud, da han blev spurgt om unge Theo Walcotts VM-chancer.

Den franske manager hidsede sig op, da han blev spurgt om 20-årige Walcott skal være en del af Englands VM-trup.

- For fanden (fucks sake, red), VM er i juni. Er han på ferie indtil 11. juni? Det kan I ikke mene. For mig er det store denne sæson Arsenal, ikke VM, sagde en tydeligt ophidset Wenger.

Walcott, der overraskende blev udtaget til Englands trup i 2006 uden at have optrådt for Arsenal, har i denne sæson været plaget af skader og blot optrådt tre gange for Arsenal denne sæson.

- Han har ikke spillet i år. Det er ikke hans skyld, men han betales af Arsenal hver uge for at præstere - og betales godt.

- Hør nu her, en fyr, som har en dårlig sæson, har et dårligt VM. Man får ikke respekt fra manageren, hvis man ikke gør noget i sin klub, sagde Wenger, som opfordrede alle sine spillere til at fokusere på Arsenal.

- For andre spillere er ikke bange for dig, hvis du ikke gør en skid hele sæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere