Agger starter inde for Liverpool

Danskeren med i forsvaret mod Lyon - Simon Poulsen spilerl fra start mod Arsenal, der er uden den skadede Nicklas Bendtner

Liverpool har mange skader, men danske Daniel Agger er ligesom angriberen Fernando Torres klar til nøglekampen mod Lyon. (Foto: AP)
Liverpool har mange skader, men danske Daniel Agger er ligesom angriberen Fernando Torres klar til nøglekampen mod Lyon. (Foto: AP)

Daniel Agger er en af de 11, der skal bære Liverpool igennem den svære udekamp mod Lyon i aftenens Champions League-kamp i Frankrig.

Danskeren starter tilsyneladende inde i midterforsvaret sammen med grækeren Sotiris Kyrgiakos, mens Jamie Carragher på grund af de mange skader hos Liverpool er blevet rykket ud på den højre back, han ellers helst er fri for at spille.

Liverpool døjer med mange skader, men angriberen Fernando Torres er en af dem, der er blevet klar til nøglekampen.

Se holdopstillingerne i Lyon-Liverpool her.

Nicklas Bendtner er naturligvis ikke med i truppen for Arsenal efter sin lyskenskade i lørdagens kamp mod Tottenham, men der er alligevel dansk på banen i London, hvor Arsenal tager imod hollandske AZ Alkmaar.

Simon Poulsen starter nemlig inde som venstre back for gæsterne og kommer sandsynligvis til at ligge overfor hjemmeholdets Samir Nasri.

Se holdopstillingerne i Arsenal-AZ Alkmaar her.

I Italien tager Fiorentina imod ungarske Debrecen uden danskere i startopstillingen. Martin Jørgensen er udenfor truppen, mens Per Krøldrup starter på bænken.

Se holdopstillingerne i Fiorentina-Debrecen her.

ekstrabladet.dk opdaterer løbende fra alle aftenens syv Champions League-kampe her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere