Poulsen: Glad for at slippe for Bendtner

AZ Alkmaars Simon Poulsen kan godt se fordelen ved, at han slipper for Nicklas Bendtner på Emirates i aften

Simon Poulsen i kamp med Arsenals Emmanuel Eboue i Alkmaars hjemmekamp mod englænderne i Champions League. (Foto: Getty Images)
Simon Poulsen i kamp med Arsenals Emmanuel Eboue i Alkmaars hjemmekamp mod englænderne i Champions League. (Foto: Getty Images)

Det bliver nemmere at komme videre fra gruppespillet i Champions League, når skadede Nicklas Bendtner ikke spiller for Arsenal. Det indrømmer Simon Poulsen fra AZ Alkmaar gerne forud for aftenens kamp mellem de to hold på Emirates.

- Han er stor og stærk og en rigtig målscorer. Han er god i boksen, og der har vi det svært, for vi er ikke lige­frem det højeste hold. Derfor er jeg glad for vi slipper for ham, siger Simon Poulsen til TV2.

- Man skal bare lige huske på, at van Persie jo også er en god spiller. De er kæmpefavoritter, men vi vil selvfølgelig spille vores chance, men jeg synes, vi beviste på hjemmebane, at vi kan spille lige op med dem, siger Poulsen, der var med til at spille 1-1 mod Arsenal på hjemmebane.

- Andenpladsen er stadig ikke umulig, og vi vil selvfølgelig spille vores chance - men i vores verden, så vil en tredjeplads, og dermed Europa League også være godkendt, siger Poulsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere