Ferguson: Den værste kendelse

Manchester United-manageren målløs over ikke-fløjtet straffespark - og imponeret af keeper, han selv rygtes at være på jagt efter

Alex Ferguson var tilfreds med antallet af United-chancer, men ærgrede sig over en dommer, der ikke fløjtede straffespark til Darren Fletcher. (Foto: AP)
Alex Ferguson var tilfreds med antallet af United-chancer, men ærgrede sig over en dommer, der ikke fløjtede straffespark til Darren Fletcher. (Foto: AP)

Sir Alex Ferguson var en naturligt glad Manchester United-manager efter aftenens fantastiske comeback i 3-3-kampen mod CSKA Moskva.

Men der var alligevel tid til et lille surt indslag, da han blev spurgt om en situation i begyndelsen af anden halvleg, hvor Darren Fletcher ikke blev tilkendt et ellers soleklart straffespark ved stillingen 1-3.

- Jeg kan slet ikke fatte den kendelse. Det er en af de værste, jeg har set i mit liv, sagde 67-årige Ferguson efter kampen, hvor han ellers havde store roser til både sit eget hold og CSKA Moskva-keeper Igor Akinfeev, som han og United selv rygtes at jagte som erstatning for Edwin van der Sar.

- Deres målmand havde nogle fantastiske redninger. Vi lukkede tre mål ind på hjemmebane, og det er ikke rart. Men jeg kan ikke fatte, at vi skabte så mange chancer, siger Ferguson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere