Flot velkomst til Kaka

Real Madrid-stjernen modtaget med respekt af tilskuerne i sin tidligere klub AC Milan - storsejr til Marseille

Kaka takker publikum for den respektfulde velkomst til en spiller, der har givet meget til sin tidligere klub. (Foto: AP)
Kaka takker publikum for den respektfulde velkomst til en spiller, der har givet meget til sin tidligere klub. (Foto: AP)

Man frygter vel naturligt nok det værste i den situation, men Kaka havde ingen grund til at frygte en ond velkomst i sin første kamp tilbage i Milano hos AC Milan, da Real Madrid gæstede San Siro i aftenens 1-1-kamp.

Kaka blev klappet på banen og modtaget med bannere, der takkede ham for hans gode år i klubben - men på banen var der ingen kærlighed fra Milan-spillerne, der igen gjorde flot modstand mod de rige spaniere.

Milan var endda meget tæt på sejren, men en tvivlsom annullering af et Pato-mål for et - angiveligt - frispark forinden i første halvleg forhindrede en hjemmesejr i en spændende og underholdende kamp.

Karim Benzema bragte gæsterne foran efter en halv time, da han fulgte op på et langskud fra Kaka og en halvklaring fra keeper Dida, men Ronaldinho fik udlignet til 1-1 på et straffespark - dømt, da Pepe i en glidende tackling blokerede et indlæg med armen.

I gruppens anden kamp vandt Marseille med hele 6-1 over Zürich, og alt er dermed fortsat åbent mellem Milan (7 point), Real (7) og Marseille (6).

Se stillingen i Champions League Gruppe C her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere