Barca på iskoldt hævntogt

Barcelona gæster russiske Rubin Kazan, hvor temperaturerne er langt fra de hjemlige niveauer

Barca-træner Pep Guardiola er godt klædt på under dagens træning i Rusland. (Foto: AP)
Barca-træner Pep Guardiola er godt klædt på under dagens træning i Rusland. (Foto: AP)

Det var noget af et chok, da Barcelona for to uger siden tabte 1-2 hjemme til de russiske mestre fra Rubin Kazan.

Og med alting fuldstændig lige i Champions Leagues gruppe F, hvor blot et enkelt point adskiller de tre hold, er den forsvarende Champions League-mestre kommet på noget af en opgave i morgendagens returkamp, der har udviklet sig til 'et iskoldt hævntogt.'

Temperaturerne i Kazan ligger nemlig fem og ti grader under frysepunktet - en stærk kontrast fra de 20 grader i Barcelona.

- Hvis vi står stille, kommer vi til at fryse. Vi ville selvfølgelig ønske, det var varmere, men kulde er kulde. Hvad kan man gøre?

- Hvis holdet vil nå store ting i år, skal de være klar til at håndtere koldt vejr og mudrede baner, siger Barcelona-træner Pep Guardiola, der anerkender russernes choksejr på Camp Nou efter at have været presset i bund stort set hele kampen.

- Det var ikke et spørgsmål om held. De fortjente at vinde. Vi skal være meget forsigtige, når vi angriber, siger Guardiola.

Der har været tvivl om højrebacken Dani Alves, men brasilianeren er blevet meldt klar til kampen, og det samme er angriberen Thierry Henry, der ikke har spillet Champions League siden første gruppekamp.

- Måske vil kulden være et lille problem, men vi spiller vores eget spil. Det er en meget vigtig kamp, men det er ikke en kamp, hvor vi skal være desperate. Der er stadig to kampe tilbage efter denne, siger Barcelona-stjernen Lionel Messi.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere