Champions League-kvartfinalen mellem FC Barcelona og AC Milan står lige nu 3-1 til Barcelona, som står til at gå videre efter 0-0 i første kamp i Milano.
De to første Barça-mål kom på straffespark, og især det andet vil blive diskuteret i lang tid. Busqets faldt meget lidt, da Nesta havde fat i hans trøje i forbindelse med et hjørnespark til Barcelona, og så pegede dommeren på pletten.
Nocerino gjorde det til 1-1 for AC Milan.
Iniesta gjorde det til 3-1.
FC Barcelona og AC Milan spiller tirsdag aften om en semifinaleplads i verdens bedste klubturnering, Champions League.
Første kamp endte 0-0, og Barça-træner Pep Guardiola har lovet angrebsfodbold, fordi han regner med, at AC Milan scorer mindst et mål på Camp Nou.
Hvis milaneserne gør det, skal Barcelona score mindst to på grund af reglen om udebanemål, og Guardiola stiller da også forholdsvist offensivt op.
Midtbanestjernen Xavi er blevet klar efter en skade, og vil sammen med Iniesta stå for den spilfordelende midtbane, der med sukkerbolde har flækket mange forsvar i denne sæson og tilladt Lionel Messi at agere skarpretter.
Lidt overraskende er der blevet plads til unge Cuenca i startopstillingen, mens både Alexis Sánchez og Pedro starter på bænken.
Barcelonas startopstilling: Valdés, Alves, Piqué, Puyol, Fàbregas, Xavi, Iniesta, Mascherano, Busquets, Messi, Cuenca.
AC Milan stiller heller ikke decideret defensivt op, idet træner Allegri har fundet plads til de tre offensive kræfter Boateng, Robinho og dagens hovedperson Zlatan Ibrahimovic, som er tilbage på Camp Nou for første gang siden sit bitre exit fra FC Barcelona.
AC Milans startopstilling: Abbiati, Mexes, Nesta, Abate, Antonini, Seedorf, Nocerino, Ambrosini, Boateng, Ibrahimovic, Robinho.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.