Tomme tribuner truer Inter-kamp

Champions League-kampen mellem Dynamo Kiev og de italienske mestre trues af frygten for svineinfluenza

Jose Mourinhos Inter-tropper risikerer at skulle for tomme tribuner på grund af frygten for svineinfluenza. (Foto: AP)
Jose Mourinhos Inter-tropper risikerer at skulle for tomme tribuner på grund af frygten for svineinfluenza. (Foto: AP)

Onsdagens Champions League-opgør mellem Dynamo Kiev og Inter risikerer at blive spillet for tomme tribuner.

Ifølge den italienske avis Gazzetta dello Sport, så har Kievs borgmester foreslået løsningen med et tomt stadion for at undgå smitte med svineinfluenza - også kendt under navnet H1N1.

I Ukraine har 22 mennesker mistet livet på grund af sygdommen, og mange er indlagt på landets sygehuse. For få dage siden blev der indført forbud mod demonstrationer og større sammenstimlinger for at undgå smitte.

De italienske modstandere fra Inter har ønsket, at onsdagens kamp blev aflyst, men det har det europæiske fodboldforbund afvist.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere