Real tabte i målfest

Champions League gruppe C: Real Madrid mod AC Milan blev en festforestilling med italiensk sejr på 3-2. Zürich mod Marseille blev afgjort med et enkelt mål

Raul Gonzales bragte Real Madrid foran mod Milan før pausen på Bernabeu (Foto: AP)
Raul Gonzales bragte Real Madrid foran mod Milan før pausen på Bernabeu (Foto: AP)

Der skulle noget af et drop til, før Real Madrid kom foran mod AC Milan.

Målmand Dida greb et harmløst skud fra Granero, og alt så skønt ud. Men så tabte han bolden, helt uden at være presset og det gør man ikke, når Raul er i nærheden.

Han scorer og 1-0. Der var spillet 18 minutter.

Den føring holdt til pausen.

Spanierne styrede spillet og lod sig måske lulle i søvn. Det skal man ikke, når italierne har en Pirlo på banen. Han fik udlignet med en halv times tid tilbage.

Han tog chancen udefra og bolden sneg sig ind helt ude ved den venstre stolpe - et flot mål som Casillas ikke kunne gøre noget ved.

Han droppede til gengæld et par minutter senere. Målmanden er helt uden for feltet på den regnvåde bane, den smuttede forbi og Pato kan score i det tomme mål.

Hjemmeholdet har også folk med flade langskud i benene. Drenthe sparkede udefra i det 76. minut og udlignede til 2-2.

Dramatik i slutminutterne. Først fløjtede den svage dommer for noget nærmest ukendt, da Raul får bolden (næsten?) over stregen. Minuttet efter var det galt i den anden ende, da Milan fik annuleret et mål og spillerne var ved at komme op at slås.

Men med tre minutter tilbage blev Pato igen spillet helt fri og han flugtede bolden ind til sejren på 3-2.

...

I Zürich blev den anden kamp mellem hjemmeholdet og Marseille spillet. Her blev der ikke scoret i første halvleg.

Men efter 69. minutter fik Gabriel Heinze scoret for udeholdet, der vandt med 0-1.

...

Real Madrid har således seks point som Milan, mens Zürich og Marseilles begge har tre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere