Kommentar: Kuhns svendestykke

Den midlertidige AaB-træner disponerede perfekt og var stærkt medvirkende til det flotte resultat i Champions League

Allan Kuhn formåede at lægge den rette taktik med den rette holdopstilling mod Villarreal. (Foto: Ernst van Norde)
Allan Kuhn formåede at lægge den rette taktik med den rette holdopstilling mod Villarreal. (Foto: Ernst van Norde)

VÆR BARE STOLTE AaB.

Det uafgjorte facit mod Villarreal var en sejr for både moral, disciplin og mod - hos både spillerne og den midlertidige træner Allan Kuhn.

Han var debutant som øverste boss i verdens mest prestigefyldte klub-turnering, men leverede et svendestykke og viste i løbet af de 90 minutter på en iskold Energi Arena Nord i Aalborg langt mere handlekraft, end forgængeren Bruce Rioch gjorde i de tre kampe, hvor han havde ansvaret.

JEG VAR SKEPTISK ved startopstillingen. Saganowski på bænken virkede ikke logisk, når man tænker på polakkens storkamp for tre uger siden i Spanien.

Men træneren stolede altså på Jeppe Curth og fik sin belønning gennem et flot mål af sidste sæsons topscorer, ligesom han også fik belønning for at bruge Caca fra start, da den brasilianske troldmand serverede et mesterligt oplæg til Curth-træfferen.

SÅ MAN KAN kun komme til én konklusion.

Kuhn blandede sine kort på bedst mulig måde, og det gav altså mestrene et uventet Champions League-point, som betyder, at der om tre uger, når Celtic kommer på besøg, er lagt op til en decideret finalekamp om den tredjeplads, der giver plads i UEFA Cup’en.

Dermed lever AaB til fulde op til de forventninger, som man kan forvente af et dansk hold i denne turnering. Og når man tænker på den krise, som mestrene har gennemlevet i Superligaen, er det godt gået.

FREMGANGEN har været synlig, siden Kuhn overtog roret, og jeg forstår ikke helt, at Lynge Jakobsen så kategorisk afviser ham som ny cheftræner. Nu ved jeg godt, at en manglende såkaldt P-licens som træner også kan blive en stopklods.

Men det kan vel løses – og måske skulle sportsdirektøren genoverveje sit synspunkt, hvis han da ikke ligefrem har en anden virkelig trumf i ærmet.

Under alle omstændigheder har vi i løbet af de seneste uger set AaB-holdet kravle op fra et dybt, dybt hul. Nu leveres igen en stor del af den vare, der i sidste sæson var baggrunden for guldmedaljerne.

NÅR MAN TO gange kommer tilbage i en kamp mod et europæisk tophold, er det klasse. Jeg må indrømme, at jeg ikke troede på det, da kolde fødder og hænder skulle varmes med en kop kaffe i pausen.

Fornemmelsen af, at den gule U-båd kun havde arbejdet på halv kraft og alligevel var foran, fyldte mest i vurderingen af de første 45 minutter. Men skepsis blev gjort til skamme.

AAB’ERNE startede 2. halvleg med fornyet mod og friskhed i spillet. Spillerne turde noget. Det er vigtigt, når man spiller på det niveau, og det gav altså bonus offensivt – uden at defensiven samtidig krakelerede.

Det var tydeligt, at ikke kun Martin Pedersen på venstre backen havde lært af den første kamp. Det havde holdkammeraterne også.

Så de spanske gæster fik ikke lov at boltre sig. Santi Garzola så man kun folde sig ud glimtvis, mens det til gengæld var en fornøjelse at se en konstant arbejdende Andreas Johansson være en meget aktiv, kreativ igangsætter for AaB.

Og bagude fungerede Steve Olfers og Michael Jakobsen i et fint samarbejde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere