Chelsea snublede - Lampard udvist

Chelsea er efter uafgjort i Bordeaux endnu ikke sikker på kvalifikation fra gruppespillet i Champions League

Farvel og tak. Frank Lampard måtte forlade banen, inden kampen var slut, da han blev udvist med et par minutter igen. (Foto: Getty Images)
Farvel og tak. Frank Lampard måtte forlade banen, inden kampen var slut, da han blev udvist med et par minutter igen. (Foto: Getty Images)

Rumænske CFR Cluj kommer ikke videre fra gruppespillet i Champions League, men ellers er intet afgjort i Gruppe A, hvor Roma, Chelsea og Bordeaux kæmper om to pladser i den sidste kamp.

Det efter, at Chelsea måtte nøjes med 1-1 i Bordeaux, mens Roma vandt i Cluj.

I 1. halvleg sad Chelsea på spillet mod Bordeaux, men London-holdet havde stort set ikke en afslutning. Det havde Bordeaux derimod. Frankmændene havde flere tilløb til store chancer.

Det blev dog Chelsea, som bragte sig foran, da den franske offside-fælde kiksede med en time spillet.

Anelka løb fri fra omkring midterlinjen, og da han forsøgte sig med et par skudfinter, satte keeper Mathieu Valverde sig ned. Derefter kunne Anelka let udplacere ham.

Lige så let virkede det for Bordeauxs Alou Diarra, da han med små 10 minutter tilbage kunne stige totalt uhindret op og pande udligningen i nettet efter hjørnespark.

Mod slutningen af den fysiske kamp blev Frank Lampard udvist for sit andet gule kort, og han kan derfor ikke deltage i den sidste kamp i gruppespillet.

I den anden kamp i gruppe A vandt Roma udekampen mod rumænske CFR Cluj med 3-1. Chelsea har dog fortsat bedst chancer for at gå videre, idet de slutter hjemme mod CFR Cluj. I Rom kan Bordeaux med en sejr snyde Roma.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere