Wenger roser Bendtner efter sejrsmål

Arsenal-manager Arsene Wenger roste Nicklas Bendtner, efter at danskeren lagde låg på krisen i London-klubben med sejrsmålet mod Dynamo Kiev

Nicklas Bendtner stormer ud mod tilhængerne til sin fortjente hyldest. Arsenal er nu i 1/8-finalen. (Foto: Fotosports)
Nicklas Bendtner stormer ud mod tilhængerne til sin fortjente hyldest. Arsenal er nu i 1/8-finalen. (Foto: Fotosports)

Det har været et par hårde uger i Arsenal.

Et par kedelige nederlag blev fulgt op af den nu afsatte anfører William Gallas' ubeherskede udfald mod kollegerne i omklædningsrummet på Emirates Stadium.

Derfor var det en ualmindeligt velkommen opmuntring, som Nicklas Bendtner leverede, da han tirsdag aften sikrede englænderne en sen 1-0 sejr over Dynamo Kiev - og dermed videre avancement i Champions League.

Og efter kampen kunne den danske landsholdsspiller sole sig i ros fra manager Arsene Wenger, som var svært tilfreds med danskerens scoring.

– Det var et fantastisk mål, og der var ikke hånd på. Se på gentagelsen. Han tog ikke bolden med armen, som de sagde. Det var en fantastisk bold fra Fabregas, god kontrol og en flot afslutning.

– Jeg er er meget glad på Nicklas vegne, for jeg følte, at han har virket lidt forstyrret på det seneste og har manglet selvtillid. Men det her vil hjælpe ham med at få selvtilliden tilbage, lød det fra franskmanden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere