Enevoldsen: Nu smadrer vi United

UEFA Cup’en er sikret for AaB, der kun lige mangler en ting i Champions League: Et møde med Old Trafford

Sigtet er indstillet på Manchester United i gruppespillets sidste kamp. Den vinder vi 4-1, siger Thomas Enevoldsen. (Foto: René Schütze)
Sigtet er indstillet på Manchester United i gruppespillets sidste kamp. Den vinder vi 4-1, siger Thomas Enevoldsen. (Foto: René Schütze)

AALBORG (ekstrabladet.dk): Næste mission for AaB-spillerne er FC København på Energi Nord Arena søndag.

Derudover ser de frem til et forår med UEFA Cup og Ekstra Bladet Cup-semifinaler mod Brøndby. Men sæsonens sværeste kamp venter i sidste runde af Champions League-gruppespillet.

Her venter Manchester Uniteds verdensstjerner, der som bekendt er regerende mestre i turneringen. Og ikke nok med det. Kampen skal spilles på én af de sværeste baner i verden, Old Trafford.

- Det bliver vildt. Jeg glæder mig rigtig meget, siger Thomas Enevoldsen til ekstrabladet.dk.

Før AaB har både Brøndby og FC København prøvet Old Trafford i Champions League-sammenhæng – og tabt. Men sådan kommer det ikke til at gå, når de to mandskaber tørner sammen 10. december.

- Det er en skam, at de allerede er videre. Omvendt har de vel stadig førstepladsen at spille for. Men vi er ligeglade. Vi tager derover og vinder 4-1, kommer det kækt fra Enevoldsen.

Han blev pillet ud efter 69 minutter til fordel for Anders Due.

- Jeg var ikke tilfreds med min egen præstation. Derfor så jeg så sur ud, da Allan Kuhn pillede mig ud. Celtic spillede godt og pressede os meget på midtbanen. Derfor fik jeg aldrig gang i mit spil, fortæller Enevoldsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere