Bendtner den store helt for Arsenal

Nicklas Bendtner tog revanche for kritikken af sine lyserøde fodboldstøvler, da han sendte Arsenal videre i Champions League med et kanonmål

Nicklas Bendtner fik et gult kort for at smide trøjen efter sit sejrmål mod Kiev. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner fik et gult kort for at smide trøjen efter sit sejrmål mod Kiev. (Foto: AP)

Nicklas Bendtner blev skiftet ind og scorede til slutresultatet 1-0, da Arsenal kvalificerede sig til forårets kampe i Champions League med sejr over Dynamo Kiev.

Danskeren blev skiftet ind i 2. halvleg, og kort før tid viste han høj klasse. Danskeren retningsbestemte en tæmning med brystet, da han fik en lang aflevering at løbe på.

Derefter løb han fra Kiev-forsvaret og hamrede bolden i kassen.

Indtil da var det ellers den tidligere anfører Wiliam Gallas, som havde haft hovedrollen.

Gallas dummede sig igen
Det kostede i den forgangne uge Gallas anførerbindet, at han mere eller mindre ligeud sagde, at Robin van Persie var involveret i et slagsmål i omklædningsrummet for nogen tid siden - og at ingen kunne lide hollænderen i klubben.

Tirsdag dummede franskmanden sig så igen, da han i 2. halvleg af den vigtige Champions League-kamp reddede et skud fra van Persie lige foran Kievs målstreg.

Gallas havde tilsynelandende taget fejl af, hvilken ende af banen han befandt sig i, og han græmmede sig da også voldsomt efter sin dumhed.

I 1. halvleg havde Gallas tillige været tæt på at koste et mål, da han blev skubbet væk fra bolden af Bangoura - som dog til målmand Almunias lettelse trykkede bolden på stangen.

Med Bendtners klasse-kasse til 1-0 er Arsenal dog videre fra gruppen, ligesom Porto, der vandt 2-1 i Fenerbahce.

1 af 2 Bendtner har afgjort kampen. (Foto: AP)
2 af 2 Nicklas Bendtner fik et gult kort for at smide trøjen efter sit sejrmål mod Kiev. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere