0-0 sikrer både Villarreal og United

Så er pladserne fordelt i AaBs Champions Leaguegruppe. Uafgjort i Spanien redder begge hold - og danskerne

Villarreals Robert Pires holdt Manchesters Rio Ferdinand væk fra bolden i denne situation (Foto: Getty Images)
Villarreals Robert Pires holdt Manchesters Rio Ferdinand væk fra bolden i denne situation (Foto: Getty Images)

De to absolutte tophold i AaBs gruppe i Champions League mødtes i Spanien i aften.

Villarreal og Manchester havde begge otte point før aftenens kamp, med englænderne på førstepladsen.

Med de skotske og danske forfølgere hele seks point efter ville en vinder af kampen være mere end helt sikker på at få en af de to pladser.

Og i første halvleg var det tydeligt, at begge hold gerne ville putte den ind og dermed sikre sig en plads blandt de 16 sidste. Der var flere gode forsøg fra hver side.

Men der stod fortsat 0-0 ved pausen. Og det gjorde også, da 2. halvleg var halvfærdig.

Herefter stod det klart, at spillerne på begge hold godt var klar over, at med den stilling var de begge videre.

Med ti minutter tilbage blev Villarreal reduceret til 10 mand, da Joan Capdevila fik direkte rødt kort for at sparke benene væk under Ronaldo.

Det udnyttede englænderne ikke. Men begge hold kunne juble efter 0-0. De er videre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere