Celtic-stjerne tror på andenplads

Aiden McGeady tror på, at Celtic spiller i Champions League til foråret. Andenpladsen i Gruppe E skal sikres med lidt held og sejre over AaB og Villarreal

Aiden McGeady, der her snupper bolden fra Manchester Uniteds Anderson, håber, at netop United kan hjælpe Celtic videre. (Foto: Getty Images)
Aiden McGeady, der her snupper bolden fra Manchester Uniteds Anderson, håber, at netop United kan hjælpe Celtic videre. (Foto: Getty Images)

Celtic har de seneste to sæsoner spillet sig videre fra gruppespillet i Champions League. Og selv om det skotske storhold i øjeblikket er seks point efter Manchester United og Villarreal med to resterende spillerunder i Gruppe E, så har Aiden McGeady ikke opgivet håbet om skotsk avancement.

Derfor tror den 22-årige kantspiller også på sejr i aftenens kamp mod AaB på Energi Nord Arena.

- Vi har stadigvæk en chance for at kvalificere os, hvis resultaterne går vores vej. Vi skal slå AaB og håbe, at United slår Villarreal i den anden kamp, siger Aiden McGeady.

- Med al respekt for AaB, så mener jeg, at vi har en stor chance for at få et resultat med hjem. AaB er et udmærket hold, men vi har holdet, der kan slå dem, forklarer McGeady.

Mens Manchester United og Villarreal har otte point, så har Celtic og AaB to point i Gruppe E. De to bedste hold spiller sig videre i Champions League, mens tredjepladsen bliver belønnet med en plads i UEFA Cup'en til foråret.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere