Atletico til CAS: Disculpe!

Undskyld, undskyld og det er vi sørme kede af. Atlético Madrid kommer krybende til den internationale sportsdomstol for at få lov til at have tilskuere til CL-kamp

Alle de her skal se kampen i TV, hvis ikke UEFAs karantæne til Atlético Madrid ophæves af sportsdomstolen (Foto: Getty Images)
Alle de her skal se kampen i TV, hvis ikke UEFAs karantæne til Atlético Madrid ophæves af sportsdomstolen (Foto: Getty Images)

Lederne fra Atlético Madrid kommer krybende i bodsgang til den internationale sportsdomstol CAS på onsdag.

Den spanske klub vil gerne have medhold i den anke de har indgivet af en karantæne, som UEFA har givet klubben.

Baggrunden er ganske voldsome tilskuerballade i Atléticos hjemmekamp i Champions League mod Marseille den 1. oktober.

Derefter besluttede UEFA, at der ikke må komme så meget som en enkelt lille spansk bambino ind som tilskuer til CL-kampen mod PSV Eindhoven den 26. november.

Men indtil CAS har talt, så er en billet til kampen nogenlunde lige så meget eller lidt værd som en flybillet, hvor der står Sterling.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere