Arsenal og Bendtner kan ryge ud

Arsenal og Nicklas Bendtner var uskarpe på hjemmebane mod Fenerbahce, og det bringer nu kvalifikationen videre fra Champions League-gruppespillet i fare

Nicklas Bendtner slipper fri af Fenerbahces Claudio Maldonado. Ellers fik danskeren i specielt meget ud af det. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner slipper fri af Fenerbahces Claudio Maldonado. Ellers fik danskeren i specielt meget ud af det. (Foto: AP)

Trods enorm dominans, både i spil og chancer, måtte uskarpe Arsenal med Nicklas Bendtner i startopstillingen onsdag nøjes med 0-0 hjemme mod Fenerbahce.

Da samtidig Porto vandt ude over Dynamo Kiev, er gruppe G lige pludselig helt åben.

Nicklas Bendtner fik aldrig rigtig sat sit præg på kampen på Emirates og måtte se sig udskiftet efter en times spil. Arsenals største chance blev banket på overliggeren af Robbie van Persie i 1. halvleg.

Anderledes skarpe var FC Porto, da de fik chancen. Portugiserne som var bagud i Kiev, men på to mål mod kampens slutning spillede de sig ind i varmen.

På mål af Rolando i det 69. minut og af Lucho González i kampens overtid sprang portugiserne ind på gruppens andenplads.

Arsenal fører med 8 point foran Porto med 6 og Kiev med 5.

Der er dermed lagt op til topspænding, når Arsenal i næste runde spiller hjemme mod Dynamo Kiev - og måske også, når de slutter med udekampen mod FC Porto.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere