Fernando Torres vælger selv

Det er op til småskadede Fernando Torres selv, om han vil på banen i aften, siger Liverpool-manager Rafael Benitez

Fernando Torres bestemmer selv sin skæbne i aftenens Champions League-kamp mod Atlético Madrid. (Foto: Getty Images)
Fernando Torres bestemmer selv sin skæbne i aftenens Champions League-kamp mod Atlético Madrid. (Foto: Getty Images)

Den spanske superstjerne Fernando Torres har siden oktober slæbt rundt på en skade og har derfor ikke spillet for Liverpool.

Men nu er han så småt på vej tilbage, og hans træner tror på ham.

- Vi så ham til træning i dag og han gjorde det virkelig godt. Vi må snakke med ham, og når alt kommer til alt bliver det hans beslutning, siger træner Rafael Benitez om Torres til nyhedsbrevet AFP.

Torres gik glip af kampen mod Atlético Madrid i forrige uge, så det bliver hans første kamp mod den klub, der gav ham det endegyldige gennembrud fra at være et stort talent til verdenskendt stjerne - hvis han altså vælger at spille.

Benitez står dog fast ved, at klubben ikke tager nogen chancer omkring målscorerens helbred.

- Hvis han er klar og har mod på det deltager han, hvis ikke venter vi, siger han.

- Det er vigtigt at få ham tilbage, men det vigtigste er, at han er helt klar til det, siger Benitez om Torres.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere