Kuyts kolbøtte

- Dirk Kuyt har den rigtige mentalitet – han arbejder hårdt, scorer mål og er en vindertype, roser Rafael Benitez

Dirk Kuyt på dagens pressemøde. (Foto: Jan Sommer)
Dirk Kuyt på dagens pressemøde. (Foto: Jan Sommer)

LIVERPOOL (Ekstra Bladet): Det er blot ét år siden han blev kritiseret, fordi han ikke at scorede mål og leverede alt for ujævne præstationer på banen.

I dag er verden en helt anden for Dirk Kuyt, der allerede har scoret seks gange for Liverpool denne sæson.

Hollænderen har det med at score sjældent, men han har gjort sig bemærket ved at score mange betydningsfulde mål.

- Det var en vanskelig og svær periode i sidste sæson. Jeg har lagt det bag mig og nyder i stedet sådan som det går lige nu. Når jeg arbejder hårdt og spiller godt, så ved jeg, at målene også vil komme, forklarer Dirk Kuyt.

Han er sikker på, at Liverpool-spillerne har lært noget af det første opgør mod Atletico Madrid, hvor spanierne udlignede til sidst.

- Vi spillede en stærk første halvleg i Madrid. Vi skal lære at holde fuld fokus i 90 minutter. Sker det vinder vi også mod Madrid her på Anfield, forsikrer Kuyt.

Benitez bruger ham både i angrebet og på højrekanten. Hollænderen vil ikke fremhæve den ene position frem for den anden.

- Det er vigtigt, at manageren kan stole på mig. Han ved, hvad han får, når jeg spiller. Jeg arbejder altid for holdet, som Kuyt formulerer det.

Vil blive
Dirk Kuyt har allerede været tre år i Liverpool. Han har kontraktudløb om halvandet år, men der har endnu ikke været forhandlinger med Liverpool, men har ikke tænkt sig at løbe væk.

- Jeg elsker hver dag i denne klub. Det er en af de største i Europa. Ja, i hele verden. Min intention er at blive her længe. Derfor vil jeg også se positivt på det, hvis jeg får et nyt kontraktudkast, siger Dirk Kuyt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere