FCK's unge løver tæt på ny stor triumf

FCK’s U19-hold var tæt på endnu en gang at vinde i Champions League, men blev snydt for sejren af de gæstende tyrkere et kvarter før tid

(Arkivfoto: Thomas Borberg)
(Arkivfoto: Thomas Borberg)

PARKEN (Ekstra Bladet): FCK har fået en rigtig god start på de unges pendant til Champions League. Derfor var der store forhåbninger, til at de kunne hive en sejr hjem mod bundproppen Galatasaray, da de to hold spillede forpremiere på Østerbro Stadion inden aftenens gyser.

Men det blev kun lige ved og næsten for løverne, som fik 2-2 i kampen tirsdag eftermiddag.

Galatasaray kom bedst for start, da Hüseyin Altug Tas slap fri i hjemmeholdets felt og bankede den ind ved nærmeste stolpe.

FCK kom dog stærkt igen og udlignede ti minutter efter på en flot omstilling. Bolden blev spillet op helt nede fra FCK’s målfelt, indtil Kristjan Finnbogason kunne sætte sidste fod på bolden og udligne.

Se også: Chok: U19-løver tog point fra Real Madrid

Kort efter pausen blev det endnu bedre for hjemmeholdet, da de scorede efter en flot hjørnesparkskombination og midterforsvaren Mads Nordam kunne heade bolden i nettet.

Det lignede en FCK-sejr, men Galatasaray fik desværre udlignet et kvarter før tid. For neutrale iagttagere var målet dog en fryd for øjet. Ibrahim Coskun helflugtede nemlig et indlæg op i krogen på smukkeste vis, hvilket uden tvivl var kampens detalje.

Se målet her
Galatasaray-junior smækkede flot flugter ind mod FCK

Det uafgjorte resultat betyder, at FCK’s unge løver er placeret på en andenplads i gruppen med seks point efter én sejr og tre uafgjorte. Real Madrid er ligesom i de voksnes rækker placeret på gruppens førsteplads.

Alle målene fra kampen samt højdepunkter kan ses i tv-klippet herunder:

U19-CL - FCK-Galatasaray 2-2: FCK tæt på sejr

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere