Delaney før CL-brag: De skal ikke føle sig hjemme

- Hvis de føler sig hjemme, så må vi sørge for, at de ikke har det sådan, når kampen er færdig, siger Thomas Delaney før kampen mellem FCK og Galatasaray i Parken

Thomas Delaney (t.h.) håber, at FCK's vil gøre helvede hedt for Galatasaray tirsdag aften, når der blæses til kamp klokken 20.45. (Polfoto: Simon Fals)
Thomas Delaney (t.h.) håber, at FCK's vil gøre helvede hedt for Galatasaray tirsdag aften, når der blæses til kamp klokken 20.45. (Polfoto: Simon Fals)

Thomas Delaney og FC København var ikke på toppen rent spillemæssigt, da de sidst stod over for Galatasaray for et par uger siden. Men det bliver anderledes tirsdag aften i Parken, når det forhåbentlig er de danske mestres fans, der kommer til at bestemme, siger midtbanespilleren.

- Jeg er enig i, at vi underpræsterede sidst, vi spillede mod Galatasaray. Vi blev mødt af en atmosfære, der var meget intens, og som det kan være meget svært at forberede sig på. Det mærkede vi effekten af, siger Thomas Delaney før den fjerde kamp Champions League-gruppespillet 2013/14.

Se også: FCK-profil: Måske var jeg lidt for sur

- Forhåbentlig kan vi vende den om her i Parken og vise, at det her er vores hjemmebane. Vi har spillet mange gode kampe her gennem tiden. Vi ved selvfølgelig, at Galatasaray er begyndt at spille bedre, og at vi skal præstere bedre og have lidt held for at få et bedre resultat her.

- En af de store forskelle må blive vores hjemmepublikum. Vi har haft mange gode oplevelser her, og det får vi forhåbentlig også denne gang, siger Delaney.

FCK's midtbanespiller regner ikke med, at det spiller nogen rolle, at Galatasaray fejrede en af klubbens største triumfer i Parken, da de i 2000, og med massiv opbakning fra rød/gule tribuner, besejrede Arsenal i UEFA Cup-finalen efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Se også: Galatasaray-træner: Ståle gør det svært for os

Delaney satser på, at der ikke er alt for mange, der kan genkende Parken fra dengang.

- Måske kan spillerne og fansene, der kommer her, ikke genkende det. Så forhåbentlig har de ikke alt for gode minder fra deres tidligere oplevelser her. Men som jeg sagde før, har vi præsteret godt her før.

- Hvis de føler sig hjemme, så må vi sørge for, at de ikke har det sådan, når kampen er færdig.

Se også: Parken afspærres totalt før CL-brag

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere