Jokende Jacobsen: To walkovers tilbage

Lars Jacobsen jublede efter 1-0 triumfen i Champions League

FCK-spillerne jubler efter Daniel Braatens scoring til 1-0 (Foto: Lars Poulsen)
FCK-spillerne jubler efter Daniel Braatens scoring til 1-0 (Foto: Lars Poulsen)

PARKEN (Ekstra Bladet): FCK-anføreren var utrolig, efter at hans hold vandt 1-0 over Galatasaray.

- Det er ubeskrivelig lækkert. Vi er stadig ubesejret på hjemmebane i Champions League, det er lidt vildt.

- Jeg er ubeskrivelig stolt af drengene, og den indsats de leverede.

- Men det var også vores egen skyld, at det blev så spændende. Vi bør lukke kampen i første halvleg, hvor vi har mange store chancer, sagde han til 3+ efter kampen

Se også: TV: Super-FCK nedlagde Galatasaray





Jacobsen var fuld af overskud, og der var også plads til at joke lidt med de to sidste kampe, der venter i gruppespillet

- Vi har jo to walkovers tilbage mod Real Madrid og Juventus, grinte han

- Men det er klart, at vi med denne her sejr har åbnet lidt op i forhold, hvem der skal placeres hvor i gruppen.

Se også: Ståles genistreg bag kæmpe triumf

Anføreren var dog også mand nok til at indrømme, at FCK havde marginalerne på deres side.

- Vi spiller godt de første 25 minutter og derefter blev det sværere og sværere at stå imod deres pres.

- Vi er også lidt heldige med, at de rammer stolpen i første halvleg, men det held har man brug for i europæisk fodbold, sagde den glade og lettede anfører efter kampen.

Der venter nu københavnerne to kampe mere i gruppespillet, hvor de stadig har gode muligheder for at snyde nogle af forhåndsfavoritterne i kampen om avancement.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere