TV: City vandt målfest - Bayern pligtsejrede

Manchester City viste sprudlende offensivt spil og sejrede sikkert over CSKA Moskva, mens Bayern imponerede mindre med 1-0-sejren over Plzen

Manchester City og Bayern München har lagt sig i spidsen af gruppe D, og det blev der ikke ændret på efter aftenens kampe. Manchester City havde besøg af CSKA Moskva, og moskovitterne fik en lektion i flot offensiv fodbold.

Allerede efter tre minutter kom City foran, da David Silva blev nedlagt i feltet. Straffespark til hjemmeholdet, som Sergio Aguero eksekverede sikkert fra pletten.

Se straffesparket, der blev begået af en tidligere United-spiller, herunder:

TV: Tidligere United-spiller hjælper City

Efter 20 minutter var Aguero atter på spil. Argentineren modtog bolden i feltet, og efter en sublim vending satte han sin direkte modstander af og udbyggede føringen til 2-0.

Se den lækre detalje fra Agüero herunder:

Lækker Agüero-detalje skaber City-mål

Så ville Alvaro Negredo ikke længere stå tilbage for sin angrebsmakker, men han skulle bruge Aguero til at komme på tavlen. Argentineren førte bolden op i højre side, og fandt en fri Negrode mellem målmand og forsvar. 3-0 til City.

Så meldte moskovitterne sig for en stund på banen. Doumbia blev stukket i dybden, trak uden om Pantilimon i City-buret og reducerede til 3-1.

Kampen blev dog reelt lukket fem minutter inde i anden halvleg, da Yaya Toure fandt Nasri i dybden, hvorefter franskmanden uselvisk sendte bolden ind til Negredo, der med sin anden scoring gjorde det til 4-1.

Se den flotte scoring herunder:

City udspiller moskovitterne fuldstændig

Doumbia reducerede atter på straffespark efter 70 minutter, inden Alvaro Negredo cementerede sit hattrick i overtiden.

Gruppens nummer et, Bayern München, var på en, på papiret, overkommelig opgave ude mod Viktoria Plzen, men tjekkerne lagde sig ikke ned. Bastian Schweinsteiger ramte stolpen efter en kvarter, men tyskerne skulle helt hen til det 65. minut, før der kom hul på bylden, da Mario Mandzukic headede et indlæg fra Philipp Lahm i kassen, hvilket blev kampens eneste scoring.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere