TV: Brandkamp af Casillas mod Juventus

Juventus og Real Madrid delte i porten - blandt andet på grund af storkamp fra Casillas

Iker Casillas er gentagne gange blevet kåret til verdens bedste målmand, men alligevel røg han på bænken i Real Madrid under Jose Mourinho, der købte Diego Lopez i Villarreal.

Real Madrid skiftede træner i sommer. Ud gik Mourinmo og ind kom Ancelotti, men det ændrede ikke på Casillas position i klubben. Den spanske landsholdskeeper var stadig henvist til bænken, men i aftes i Champions League-braget på udebane mod Juventus var Casillas tilbage. Og Real-fansenes helt store favorit stod en brandkamp og afviste igen og igen Juventus' angreb på hans mål.

Se også: Internationale medier målløse over FCK

Trods en masse pragtredninger blev han dog passeret to gange af henholdsvis Vidal på et straffe og Llorente på et hovedstød efter elendigt forsvarsspil af Varane, der efterlod Casillas chanceløs. Men alt hvad Juventus derudover smed efter ham, tog han sig af.

Se også: TV: Manchester Citys russiske legestue

I den anden ende nettede Ronaldo og Bale for Real Madrid, og så endte gigant-braget 2-2. Det efterlader Juventus på sidstepladsen i gruppe B, mens Real stadig sidder sikkert på førstepladsen.

I mellem de storklubber ligger Galatasaray og FC København, der mødtes i Parken i aftes med en dansk 1-0-sejr til følge.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere