CL-overblik: City og Bayern videre som de første

Med tirsdagens resultater er gruppe D allerede afgjort

De forsvarende mestre fra Ba(Foto: Petr David Josek/AP)
De forsvarende mestre fra Ba(Foto: Petr David Josek/AP)

Gruppe D i sæsonens Champions League-gruppespil behøvede kun fire kampe for at finde de to hold, som går videre fra gruppespillet.

Tilbage er kun spørgsmålet, om det bliver Bayern München eller Manchester City, der sætter sig på førstepladsen.

Med en smal 1-0-sejr ude over Viktoria Plzen indtager tyskerne den foreløbige førsteplads med 12 point. Samtidig tangerede tyskerne Barcelonas rekord fra 2002-03-sæsonen ved at vinde sin niende Champions League-kamp i træk.

På andenpladsen i gruppen har Manchester City ni point efter deres målshow hjemme mod CSKA Moskva. Russerne blev sendt hjem med en sæk på 5-2 efter indledende to mål fra Sergio Agüero og et afsluttende hattrick fra Alvaro Negredo. Selv om der endnu resterer to gruppekampe, kan hverken CSKA eller Viktoria Plzen nå at overhale førerholdene.

Se også: TV: City vandt målfest - Bayern pligtsejrede



Se også: TV: Pinlig afbrænder af United-stjerne

I henholdsvis gruppe B og og gruppe C er både Real Madrid og Paris St. German så godt som videre. Begge hold har ti point, men kan teoretisk set indhentes.

Runden bød også på et par rekorder fra Real Madrids nummer syv.

Cristiano Ronaldo scorede sit 14. Champions League-mål i 2013, hvilket er rekord for et kalenderår. Tidligere delte han rekorden med Barcelonas Lionel Messi - begge scorede 13 mål i 2012.

Samtidig har portugiseren også præsteret otte scoringer i blot fire Champions League-kampe. Det kan kun Filippo Inzaghi bryste sig af at have gjort tidligere. AC Milan var særlig skarp i 2002/03-sæsonen.

Champions League-runden tirsdag 5. november

Gruppe A:

Sociedad-Man. Utd 0-0.
Udvisning: Marouane Fellaini, Man. Utd (90.)
Tilskuere: 28.000.

Shakhtar Donetsk-Leverkusen 0-0
Tilskuere: 50.000.

Gruppe B:

FC København-Galatasaray 1-0 (1-0)
1-0 Daniel Braaten (6. minut).
Tilskuere: 36.204.

Juventus-Real Madrid 2-2 (1-0)
1-0 Arturo Vidal (42. minut/str.). 1-1 Cristiano Ronaldo (52. minut). 1-2 Gareth Bale (60. minut). 2-2 Fernando Llorente (65. minut).
Tilskuere: 38.000.

Gruppe C:

Paris SG-Anderlecht 1-1 (0-0)
0-1 Demy de Zeeuw (68. minut). 1-1 Zlatan Ibrahimovic (70. minut).
Udvisning: Sacha Kljestan, Anderlecht (82.)
Tilskuere: 44.000.

Olympiakos-Benfica 1-0 (1-0)
1-0 Konstantinos Manolas (13. minut).
Tilskuere: 29.000.

Gruppe D:
Man. City-CSKA Moskva 5-2 (3-1)

1-0 Sergio Agüero (3. minut/str.). 2-0 Sergio Agüero (20. minut). 3-0 Alvaro Negredo (30. minut). 3-1 Seydou Doumbia (45. minut). 4-1 Alvaro Negredo (51. minut). 4-2 Seydou Doumbia (72. minut/str.). 5-2 Alvaro Negredo (90. minut).
Tilskuere: 43.000.

Viktoria Plzen-Bayern M. 0-1 (0-0)
0-1 Mario Mandzukic (65. minut).
Tilskuere: 11.360.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere