Jacobsen: Absurd at tale om avancement

FCK-anføreren erkender, at det bliver mere end svært at få point i de to sidste kampe mod Real Madrid og Juventus

FCK's anfører, Lars Jacobsen, mener det bliver meget svært at gå videre til 1/8-finalerne i Champions League, selvom holdet hentede ens ejr over Galatasaray. (Foto: Jonas Olufson)
FCK's anfører, Lars Jacobsen, mener det bliver meget svært at gå videre til 1/8-finalerne i Champions League, selvom holdet hentede ens ejr over Galatasaray. (Foto: Jonas Olufson)

PARKEN (Ekstra Bladet) Håbet lever for FCK i Champions League, efter at de med 1-0 sejren over Galatasaray er kravlet op på gruppens tredjeplads med samme pointtal, som tirsdags aftens modstander Galatasaray, der kun er bedre på målscorer.

Dette får nok mange fans af løverne til at drømme sødt om sæsonen 2010-2011, hvor de gik videre fra gruppespillet i europæisk fodbolds fornemste turnering.

Anfører Lars Jacobsen maner dog til besindighed, for der venter to utrolig svære kampe mod to legendariske modstandere.

- Vi har to kampe tilbage mod Juventus og Real Madrid, så det er lidt absurd at stå og snakke om, hvor mange point vi skal få i de to kampe. Vi skal bare tage en kamp af gangen, og så må vi se, om det ender med en anden, tredje eller fjerdeplads, siger Lars Jacobsen.

Se også: Real-træner tror ikke på FCK

Især næste rundes kamp mod Juventus, bliver uden tvivl en langt sværere opgave end mod Galatasaray, vurderer Jacobsen:

- Det bliver knaldhamrende svært nede i Torino. Jeg sagde fra starten, at det nok kommer til at blive en af de allersværeste kampe. Der kommer vi til at blive sat under pres på en helt anden måde, end vi gjorde i dag.

Se også: Parken gav Gislasson gåsehud

Lars Jacobsen sætter i stedet sin lid til, at Real Madrid vinder mod Galatasaray i næste runde.

- Nu har vi lavet fire point på hjemmebane, og det må vi sige er godkendt, så kan vi håbe på, at Real Madrid basker Galatasaray næste gang, for så er de videre. Og så må vi se, hvad der så sker. Det er Real Madrid-kampen, der er afgørende. Vi var klar over fra starten af, at det var på hjemmebane, vi skulle have point, hvis vi overhovedet skulle have nogen, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere