Klopp vil spille heavy rock for Wenger

Jürgen Klopp sætter toner på optakten til aftenens brag i Dortmund, hvor Arsenal med et nederlag formentlig kan synge Champions League farvel

- Jeg elsker Wengers fodboldfilosofi, men kniber det ikke lidt med resultaterne?Jürgen Klopp driller franskmanden før aftenens brag. Samtidig møder konkurrenterne fra Napoli Marseille på hjemmebane. Italienerne har ligeledes seks point for tre kampe (Foto: AP)
- Jeg elsker Wengers fodboldfilosofi, men kniber det ikke lidt med resultaterne?Jürgen Klopp driller franskmanden før aftenens brag. Samtidig møder konkurrenterne fra Napoli Marseille på hjemmebane. Italienerne har ligeledes seks point for tre kampe (Foto: AP)

Vil Jürgen Klopp hamre i stortrommen og sende Arsene Wenger hjem med et ordentligt skud rock’n roll? Eller vil franskmanden dirigere sit veltunede symfoniorkester til at spille tyskeren helt ud af partituret.

Dortmunds succestræner har sat musikmetaforer på optakten til aftenens absolutte brag i Champions League, hvor han på hjemmebane reelt kan skyde The Gunners helt ud af den fine turnering.

- Han kan lide at have bolden, at spille fodbold, at lade afleveringerne flyde. Det er som et orkester, men det er en afdæmpet melodi, ikke? Jeg er mere til heavy metal. Jeg kan lide det højt, siger Klopp, der nærer stor beundring for sin modparts filosofi men ikke kan lade være med at drille ham lidt for mange års titeltørke.

- For mig er han Sir Arsene Wenger. Jeg har elsket at se Arsenal i de seneste ti år. Det kan næsten være perfekt fodbold, men vi ved alle, at de ikke har vundet en titel længe. Jeg elsker hans filosofi, men jeg kan ikke træne på den måde.

Se også: Wenger: Özil dribler bedre end Zidane

Franskmanden besvarede den musikalske hilsen med netop sit stilfærdige smil:

- Jeg er ikke nogen stor musikkender, men det er to rigtigt gode mandskaber, så mon ikke vi får en fin symfoni?

At det er to formstærke mandskaber, der mødes, underbygger alle tal og statistikker.

Dortmund har fået en fantastisk start på Bundesligaen, som man topper sammen med Bayern München, og senest blev Stuttgart sendt hjem med tenniscifre, og de seneste syv hjemmekampe i Champions League har givet lige så mange sejre.

Se også: Kvist og co. knust i Dortmund-maskinen

Arsenal kommer som Premier Leagues tophold med en udebanestatistik, der hedder 13 sejre og en uafgjort i det seneste fjorten kampe på fremmed græs. En serie, der pudsigt nok blev indledt på tysk grund med en imponerende – men desværre nytteløs – 2-0 sejr i München mod Bayern i marts.

- Måske har vi ikke haft helt den samme selvtillid på hjemmebane, fordi vi har fejlet i nogle store kampe. Man kunne mærke den der skepsis, bemærker Wenger, som må undvære en ankelskadet Jack Wilshere.

Men så må han kigge efter andre solister i en stærkt besat orkestergrav.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere