TV: Kæmpekiks kostede Porto sejren

FC Porto var langt bedre end hjemmeholdet for Zenit St. Peterborg i første halvleg, men formåede kun at gå til pausen med 1-1. En forsvarsbrøler af dimensioner kostede sejren

Hulk (th.) scorede et mål, men brændte også et straffespark i det uafgjorte resultat mod Porto. (Foto: Ivan Sekretarev)
Hulk (th.) scorede et mål, men brændte også et straffespark i det uafgjorte resultat mod Porto. (Foto: Ivan Sekretarev)

FC Portos Alex Sandro blev den store skurk, da han lavede en kæmpebrøler i første halvleg, der gjorde, at Zenit kunne score. Forinden var portugiserne eller kommet foran ved et flot mål af Lucho González, men det rakte i sidste ende kun til ét point.

For hjemmeholdet blev Hulk både helt og skurk. Han udlignede gæsternes føring før pausen, men brændte også et straffespark i anden halvleg.

Det var den direkte duel om andenpladsen i gruppen, hvor Atletico Madrid næsten med sikkerhed tager førstepladsen. Inden kampen var Zenit et point foran FC Porto og havde endda også fordelen af hjemmebane.

Men at Zenit er foran Porto i gruppestillingen var bestemt ikke til at se i første halvleg. Porto var altdominerende og kom dog også fortjent foran halvvejs inde.

Lucho González headede flot bolden ned i jorden og ind i nettet. Hjemmeholdets målmand Lodygin så dog ikke så heldig ud i situationen og burde have gjort mere for at forhindre scoringen .

Se også: Klopp vil spille heavy rock for Wenger

Zenit svarede dog godt igen. 5 minutter efter udlignede de nemlig ved en kæmpe forsvarsfejl af Alex Sandro, der ikke formåede at sparke en nem bold ud af farezonen. Derfor kunne Hulk smutte forbi Sandro, afdrible målmand Helton og sparke bolden i det tomme mål.

Porto blev dog ikke rystede over scoringen og fortsatte det tunge pres.

Jackson Martinez havde en god chance i slutningen af halvlegen, men Lodygin tog revanche, efter sin fejl tidligere i kampen, og reddede flot.

Efter en skidt første halvleg var det et forvandlet hjemmehold, som kom ud efter pausen. De var langt mere agressive og kun fem minutter inde fik de et korrekt dømt straffespark, da en Porto-spiller tog hånden til hjælp.

Hulk skulle eksekvere, men afsluttede svagt, og Helton kunne nemt forhindre, at hans hold kom bagud.

Se Hulks kikser herunder:



Porto var dog ligesom i første halvleg mest i boldbesiddelse efter pausen. Men Zenit forsvarede sig godt, og Porto havde svært ved at spille sig igennem til de store chancer.

Zenit var farlige på kontra og indskiftede Arshavin burde have bragt russerne foran, da han kom helt alene igennem, men han sparkede lige på keeperen.

Der var Zenit, der var tættest på at sjæle sejren i de sidste minutter. Ansaldi bankede et skud med venstreskøjten mod mål, men den gik snert forbi. Hulk havde også chancen for at afgøre kampen og kunne måske have fået tildelt et straffespark, da han blev berørt i feltet.

Det uafgjorte resultat betyder, at Zenit er på andenpladsen i gruppen et point foran FC Porto på gruppens tredjeplads.

Se målene fra opgøret herunder:

TV: Zenit-FC Porto 1-1: Se målene

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere