SLUT: Uafgjort i Torino

Følg Champions League-opgøret i Torino live på ekstrabladet.dk

Juventus har hårdt brug for tre point hjemme mod Real Madrid. (Foto: Antonio Calanni/AP)
Juventus har hårdt brug for tre point hjemme mod Real Madrid. (Foto: Antonio Calanni/AP)

Et point i Parken mod FC København. Et point hjemme mod Galatasaray. Og så et 2-1-nederlag ude mod Real Madrid for 14 dage siden.

Halvvejs gennem gruppespillet begynder de dårlige resultater for Juventus at få konsekvenser i gruppe B.

Der skal formentlig tre point ind på kontoen tirsdag aften mod Real Madrid, hvis italienerne skal gøre sig forhåbninger om videre avancement.

- Vi skal vinde alle tre (tilbageværende kampe). Denne kamp er som en finale, og vi skal spille den som sådan en, sagde Juventus-angriberen Carlos Tevez før kampen.

Argentineren har allerede scoret seks mål i Serie A i denne sæson, men hidtil ingen i Champions League. Faktisk har han ikke scoret i Champions League siden 2009, og det var for Manchester United.

Historien er dog på Juventus' side.

Real Madrid har ikke vundet i Torino siden 1961-62-sæsonen. I mellemliggende periode har italienerne hjemme slået Real Madrid fem gange.

Juventus-Real Madrid kan følges live her på ekstrabladet.dk fra kl. 20.45

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere