Hoeness: Barcelona har ikke en 'Plan B'

Bayerns præsident, Uli Hoeness, giver ikke meget for, at Barcelonas taktiske evner. Han mener, at Martinos tropper kun kan spille på én måde

Bayern Münchens præsident, Uli Hoeness, langer ud efter Barcelona. Hoeness mener ikke, at Barcelona kan ændre taktik efter behov. (Foto: AP/Miguel Villagran)
Bayern Münchens præsident, Uli Hoeness, langer ud efter Barcelona. Hoeness mener ikke, at Barcelona kan ændre taktik efter behov. (Foto: AP/Miguel Villagran)

Guardiolas Bayern München-mandskab spiddede en brændende bratwurst i siden på sin tjekkiske modstander Viktoria Plzen, da tyskerne vandt 1-0 i Champions League. Sejren betyder, at Bayern med to kampe igen allerede er sikret en plads i 1/8-finalerne.

Bayerns præsident, Uli Hoeness, er imponeret over Pep Guardiolas evne til at skifte sit holds taktik i løbet af kampen, da det var nødvendigt.

Hoeness mener samtidig, at det understreger, at Bayern er mere alsidige og bedre til at tilpasse sig modstanderen, end Barcelona er.

- Vores kamp mod Plzen viste, at der er stor forskel på os og Barcelona, siger Hoeness ifølge goal.com.

Se også: Bayern-boss skal i retten for skattesnyd

Præsidenten uddyber sin klare kritik af Barcelona.

- Barcelona har en 'Plan A', og det er perfekt. Men de har ingen 'Plan B', og det viste de mod os sidste år i Champions League, siger Hoeness.

61-årige Hoeness henviser til Bayerns samlede 7-0-afklapsning af Barcelona i sidste års Champions League-semifinale.

Se også: Bayern åbner kontraktsnak med Alaba

Den kontante Bayern-præsident roser sin spanske træner for at flytte brikkerne rundt på taktikbrættet i løbet af kampen mod Plzen. For det var ifølge Hoeness med til afgøre kampens udfald.

- Guardiola satte Mario Mandžukic på banen, og han gjorde en stor forskel. Først spillede vi uden en rigtig angriber, og det fungerede ikke, så Guardiola indså, at Mario kunne ændre på tingene.

Og Mandžukic kunne i den grad ændre for tingene for Bayern. For da kroaten kom på banen i i det 59. minut, skulle han bare bruge seks minutter på at heade tyskerne til sejr.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere