Joe Hart forbliver på Manchester Citys bænk

Den engelske landsholdsmålmand er blevet degraderet i Manchester City af manager Manuel Pellegrini

Joe Hart (Foto: AP)
Joe Hart (Foto: AP)

I weekendens 7-0-hjemmesejr til Manchester City over Norwich i Premier League sad Joe Hart på bænken for værterne.

Det gør han også i aftenens Champions League-kamp hjemme mod CSKA Moskva, fastslår City-manager Manuel Pellegrini.

- Jeg ved ikke, hvornår Joe kommer tilbage i startopstillingen. Det er meget vigtigt for ham at få lidt hvile.

- Han har spillet alle kampene de seneste to et halvt år. Vi må se i fremtiden, hvad vi gør, siger Pellegrini, der blev englændernes manager i sommer.

26-årige Joe Hart er ellers engelsk landsholdsmålmand, men efter en række fejl har Pellegrini valgt at give chancen til rumænske Costel Pantilimon.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere