Skaden til Eto'o giver usikkerhed i Chelsea

Samuel Eto'o så ud til at være muskelskadet mod Basel. Chelsea må vente et par dage på en scanning

Samuel Eto'o (Foto: AP)
Samuel Eto'o (Foto: AP)

Det lignede en muskelskade, da Samuel Eto'o i slutningen af første halvleg trak sig fra en løbeduel i Chelseas Champions League-kamp mod Basel tirsdag aften.

Fodboldstjernen fra Cameroun signalerede straks, at han ville skiftes ud, og han forlod banen på en båre.

Desværre for Chelsea må klubben vente et par dage med at få nærmere besked om angriberens umiddelbare skæbne.

- Samuel har en muskelskade. Vi er nødt til at få ham scannet, så vi må vente et par dage på svar. Jeg ved ikke noget endnu, siger Chelseas manager José Mourinho til Skysports.

Se også: TV: Chelsea taber igen til FC Basel på sent mål

Mourinho bebrejder blandt andet vejret og temperaturen i Basel for situationen.

- Skaden sidder i lysken, men i det her vejr og med de hårde baner kan sådan noget ske, fortsætter han.

Selv om Chelsea tabte 0-1 i Schweiz tirsdag aften, er holdet sikker på en plads i ottendedelsfinalerne. Basel har også gode muligheder, men skal ud i en direkte finale mod Schalke 04 om andenpladsen.

Se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere