TV: Han kan gøre ondt på FCK

Juventus har fået et nyt 'luftvåben' siden 1-1 kampen i Parken

Fernando Llorente er begyndt at vise klassen i Juventus. (Foto: AP)
Fernando Llorente er begyndt at vise klassen i Juventus. (Foto: AP)

TORINO (Ekstra Bladet): Selvom Juventus noget overraskende indtager jumbopladsen i CL-gruppe B før onsdagens gyser mod FC København, så er det et stærkere italiensk hold, der venter, end det var tilfældet ved det første møde i Parken.

Siden er 'Den Gamle Dame' kravlet til tops i Serie A, og en vis spansk angriber er endelig begyndt at vise tænder efter et meget langt tilløb hos de italienske mestre.

- Juventus er nok lidt stærkere nu. De har fået Llorente i gang, og i det første opgør var ikke så bange, når de kom til indlæg fra kanterne, siger Ståle Solbakken om udsigten til at skulle kontrollere den tårnhøje basker, der gør Juventus ikke så lidt stærkere i luftrummet foran Johan Wiland.

Se også: Ståle før Juve-brag: Jeg er ikke bange

Dermed får Olof Mellberg udsigt til nogle solide dueller i FCK-boksen.

- Det er klart, at de bliver en større trussel på deres indlæg. I Parken blev de ikke så farlige, når de kom over kanten. Der var det især Pogba, der skulle tage løbene ind i feltet fra sin plads på den centrale midtbane. Med Llorente kan vi ikke tillade så mange indlæg, siger den rutinerede svensker, som selv har en fortid i Juventus.

SE VIDEO AF LLORENTE I TOPPEN AF ARTIKLEN

Hans makker i forsvaret, islandske Ragnar Sigurdsson, lader sig slet ikke slå ud over udsigten til at stå ansigt til ansigt med Fernando Llorente.

Snarere tværtimod.

Se også: FCK-stjerne kaster op i Torino

- De vil forsøge at slå flere indlæg. Det er vi klar til, for det er der, vi er stærke, siger Sigurdsson, der elsker de hårde, fysiske dueller.

- Jeg synes, det er sjovere at spille mod store, stærke angribere end de små. De store smider sig ikke, og de små får nogle gange frispark i luftduellerne. men vi har prøvet det før, siger Ragnar Sigurdsson, der opfatter Champions League-opgørerne som vanskelige end de VM-kampe, der var tæt på at sende Island til VM i Brasilien.

- Det er mere intense kampe end landskampene. Det er nogle sindssygt stærke hold, vi møder. Det er et andet niveau - også end Kroatien. Det bliver meget svært, men vi fik 1-1 på hjemmebane, og vi forsøger at vinde, fastslår den anden halvdel af FCK's inter-nordiske midterforsvar.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere