Zlatan og Cavani sikrer PSG førstepladsen

Paris Saint Germain sikrede sig onsdag førstepladsen i gruppe C efter en 2-1-sejr over Olympiakos

Zlatan og Cavani jubler efter svenskerens åbningsmål mod Olympiakos (Foto: AP)
Zlatan og Cavani jubler efter svenskerens åbningsmål mod Olympiakos (Foto: AP)

Zlatan Ibrahimovic missede i sidste uge chancen for at komme med til VM i 2014, men til gengæld kan den svenske superstjerne glæde sig over, at han i hvert fald skal spille Champions League-fodbold efter nytår.

Onsdag aften sikrede Paris Saint Germain sig førstepladsen i gruppe C efter en 2-1-sejr på hjemmebane over Olympiakos, og ikke overraskende var det Zlatan Ibrahimovic som en af hovedrolleindehaverne.



Se også: Øv: CL-eventyret er slut for FCK

Efter bare syv minutter bragte angriberen Paris Saint Germain foran 1-0, og dette var også stillingen ved pausen. Et minut inde i 2. halvleg blev værterne alvorligt svækket, da Marco Veratti fik sit andet gule kort, og med en mand i overtal lykkedes det Olympiakos at udligne til 1-1 ved Konstantinos Manolas med ti minutter tilbage. I overtiden sikrede Edison Cavani dog PSG førstepladsen i puljen med sin afgørende scoring til 2-1.



Se også: TV: Real kunne uden Ronaldo

I gruppens anden kamp vandt Benfica 3-2 på udebane over Anderlecht takket være en sen scoring af Rodrigo.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere