FCK-Ragnar: Nu slår vi Real Madrid

Den islandske forsvarsklippe glæder sig til at gøre det hedt for de spanske stjerner i Parken

FCK-jubel i Torino efter Mellbergs udligning. (Foto: AP)
FCK-jubel i Torino efter Mellbergs udligning. (Foto: AP)

TORINO (Ekstra Bladet): Med onsdagens 3-1 nederlag til Juventus lakker FCK’s Champions League-eventyr mod enden for denne gang.

Men muligheden for flere europæiske oplevelser i Europa League lever endnu.

Det kræver dog, at det bliver til point, når selveste Real Madrid gæster København om to uger. Og selv om spanierne allerede har sikret sig førstepladsen i gruppe B – og FC København aldrig har tabt på eget græs i gruppespillet – så ligner det alligevel en alvorlig mundfuld for de danske mestre.

Islandske Ragnar Sigurdsson er dog klar til at byde ’Los Blancos’ op til dans, og midterforsvareren tror på point mod Ronaldo og Co.

Her render Vidal med kampbolden

Her snupper Vidal kampbolden

- Jeg ser frem til den. Mine venner og min familie kommer for at se kampen. Real Madrid kommer til Parken, og det bliver en fed oplevelse. Vi går efter sejren, så vi er sikre på at komme videre til Europa League, lyder det optimistisk fra Sigurdsson, der forventer, at nogle af stjernerne fra Madrid får en fridag – og at afløserne vil være nogenlunde ligeså stærke.

- Jeg kender ikke deres program, men mon ikke nogle af dem får lov til at hvile, de er jo sikre på førstepladsen. Jeg tror, de har nogle gode spillere på bænken, så det bliver nok ikke noget problem for dem, siger Sigurdsson, der både er stolt og frustreret over indsatsen mod Juventus.

Nicolai Jørgensen-kritik af forsvaret

Her kritiserer Nicolai J. holdkammerater

- Jeg tror, at vi overraskede mange. Vi magtede at spille med dem, og vi holdt dem fra at komme til store chancer gennem næsten hele kampen. Vi begår to straffespark, og så er der det indlæg, hvor han står helt fri. Men ellers kom de ikke frem til så meget. Så præstationen er rigtig god, men vi lukker tre mål ind, og det er irriterende, siger Ragnar Sigurdsson, der søndag kan tage revanche, når det gælder Brøndby i årets sidste udgave af ’New Firm’.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere