TV: Suveræne Bayern tog rekorden

Bayern München besejrede let CSKA Moskva 3-1 og tog dermed rekorden for flest CL-sejre i træk

Bayern-spillerne jublede, da CL-rekorden var i hus. (Foto: AP)
Bayern-spillerne jublede, da CL-rekorden var i hus. (Foto: AP)

Snevejr og dybfryser-temperaturer kunne ikke køle brandvarme Bayern München ned på Arena Khimki i Moskva.

De forsvarende Champions League-vindere marcherede i hvert fald lige igennem CSKA Moskva, der uden de store dikkedarer blev besejret 3-1.

Dermed er sydtyskerne oppe på 10 CL-sejre i træk og overtager således alene rekorden, de ellers tidligere delte med FC Barcelona.

Og det gjorde de uden at rulle sig helt ud.

Se også: Bayern-anfører: Det er vores rekord

Efter en afventende start kom de helt efter bogen foran efter 17 minutters spil, da Thomas Müller brød igennem på venstre flanke. Han sendte bolden fladt ind over, hvor Arjen Robben hamrede den ind bag en chanceløs Igor Akinfeev.

Se Robbens kasse i tv-klippet herunder:



Alligevel var det de tyske favoritter, der 10 minutter efter pausen scorede kampens andet mål.

Mario Götze tog sagen i egen hånd og spadserede igennem Moskva-forsvaret, inden han på kanten af feltet sparkede bolden i mål.

Russerne fortsatte stormløbet, og de fik såmænd overlistet Manuel Neuer - men der skulle et tvivlsomt straffespark til. For efter en times spil fik blev bolden sparket op på Dantes hånd. Hånd på, javist, men brasilianeren havde armen nede langs siden og foretog sig intet bevidst.

Se også: FCK-fans stukket ned i Torino

Men dommer Antony Gautier var ikke i tvivl, og så kunne Keisuke Honda bringe lidt spænding tilbage i kampen.

Den varede præcis fire minutter - så kompenserede Gautier sin fejl fra tidligere ved at dømme et nyt tyndt straffespark - denne gang i den anden ende, efter at Arjen Robben faldt lidt vel let.

Thomas Müller bragte uden problemer Bayern på 3-1, og så fes den kamp ellers ud.

Den unge dansker Pierre-Emile Højbjerg var omklædt, men måtte fryse i 90 minutter på Bayern Münchens bænk.

Med sejren fører Bayern suverænt Gruppe D, hvor Manchester City senere møder Victoria Plzen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere