Eksperternes Europa-dom: Så gode er FCK's chancer

35-40 procent. Så meget drister to fodboldkommentatorer sig til at tippe FCK videre i Europa League

Christian Bolaños og FC København har bestemt muligheder mod Real Madrid. Men selvfølgelig bliver der svært, vurderer Niels Christian Frederiksen. (Foto: AP)
Christian Bolaños og FC København har bestemt muligheder mod Real Madrid. Men selvfølgelig bliver der svært, vurderer Niels Christian Frederiksen. (Foto: AP)

Det var ikke just smil og glade dage, der prægede FC Københavns spillere efter kampen mod Juventus onsdag aften.

En ting var nedturen, hvor man faktisk havde haft en god chance for et resultat undervejs, noget andet var det faktum, at andenpladsen i gruppen definivt var væk - og muligheden for avancement i Europa League så heller ikke bragende godt ud.

Men der er nu alligevel grund til optimisme hos de danske mestre. Muligheden for en 1/16-finale i Europa League lever bestemt, selvom sidste modstander er ingen ringere end de nidobbelte vindere af turneringen, Real Madrid.

Det mener to personer, der til daglig følger såvel dansk som international fodbold tæt.

- Kort og godt skal FCK have et point mere end Galatasaray, der spiller hjemme mod Juventus. Jeg tror på, at Juventus vinder i Istanbul. Italienerne er meget professionelle. De lader sig ikke gå på af al den ballade, der vil være i Tyrkiet. De følger Contes taktik, og det er det. Og så er det typisk, at de store spillere begynder at træde i karakter som sæsonen skrider frem - mod slutningen af gruppespillet, siger Niels Christian Frederiksen, der er kommentator på Canal 9, til Ekstra Bladet.

Han anfører samtidig, at han ikke giver ret meget for det tyrkiske storhold denne sæson.

Se også: TV: Madrid og Ramos skrev historie



Olof Mellberg havde det meget svært med Juventus-spilleren Fernando Llorente. FCK-spilleren begik bl.a. et klodset straffespark på spanieren. (Foto: AP) Meninger Nu gælder det Europa League

- De spillede altså en mand i overtal i Madrid. Jeg ved ikke, om Muslera (deres målmand, red.) bliver klar. Ham de har nu virker ikke for god, siger han.

Frederiksen bakkes op af tidligere superligatræner og nuværende ekspertkommentator for DR, Jan Kalborg. Han er omend endnu større optimist på både Juventus' og FCK's vegne inden sidste runde.

- Juventus står i en situation, hvor de skal vinde for at være sikre på andenpladsen. Det er et Juventus-hold i fin form. Det så vi i går, og det ser vi i Serie A. Det bliver svært for Galatasaray, og jeg er overbevist om, at Juventus vinder den kamp, siger Kalborg.

Niels Christian Frederiksen, der i øvrigt også er manden bag Champions League-biografien 'Mesterværket', hæfter sig ved, at Juventus stod i nogenlunde samme situation sidste sæson.

- De tog til Donetsk og vandt efter at være kommet sent i gang i gruppespillet. Deres første sejr var over FC Nordsjælland i 4. runde efter tre uafgjorte kampe, fortæller han.

Lykkes det italienerne at hive tre point i Istanbul, skal FCK 'bare' få uafgjort mod Real Madrid i Parken ... Bare ...

Se alle målene her





Se også: Conte: På alle måder en fortjent sejr

- En snu Ståle vil vide, hvor kniven skal sættes ind. Han ved, at deres defensiv ikke er fantastisk, og at dødboldene vil være dér, hvor FCK kan sætte ind.

- Kampen på søndag (mod Brøndby, red.) kommer meget tilpas for FCK. De kan holde dampen oppe i en storkamp, og så bruge næste uges kamp mod SønderjyskE til måske at prøve nogle ting af og måske også drosle lidt ned, siger den tidligere Hvidovre-træner.

- Tør du sætte procentsatser på FCK's chancer for at komme videre?

- Andre vil nok sige 30-70, men jeg siger 40-60. Det er meget sandsynligt, at FCK får det ene point. De plejer at score i Parken, og gør de det, skal Real score to gange. Det kan de som regel, men det er ikke altid, at modstanderne får lov til det mod FCK i Parken, siger Kalborg.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere