Lars J.: Ronaldo får ikke mine underbukser at se

Lars Jacobsen frygter ikke, han ender med at være lige så afklædt som den portugisiske verdensstjernes er i hans seneste reklamekampagne efter morgendagens kamp mod Real Madrid

Er der to, der står sammen - eller over for hinanden - i international fodbold, er det Lars Jacobsen og Cristiano Ronaldo. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Er der to, der står sammen - eller over for hinanden - i international fodbold, er det Lars Jacobsen og Cristiano Ronaldo. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Cristiano Ronaldo og det danske undertøjs firma JBS vakte for nylig stor opsigt, da de offentliggjorde en stor billedserie af den muskuløse fodbolddarling.

FC Københavns danske anfører Lars Jacobsen har dog ikke lyst til, at han stå lige så afklædt når slutfløjter lyder i morgen aften.

- Cristiano Ronaldo er i min optik verdens bedste fodboldspiller. Jeg hverken håber eller tror, at jeg bliver spillet så tynd, at jeg kommer til at stå og trække bukserne op omkring knæene, siger Jacobsen der giver udtryk for, hvor meget han glæder sig til endnu et møde med kongeklubben fra Spanien.

Ronaldo og Lars Jacobsen har en lang forhistorie. De to spillere har mødt hinanden ni gange, hvor det er blevet til fire sejre til hver og en enkelt uafgjort.

- Der findes ingen simpel opskrift på at lukke Ronaldo ned. Alle har problemer med ham. Man bliver nødt til at sidde helt tæt på ham, men lige meget hvor tæt man sidder, vil man altid have en chance for at blive snydt af hans finter.

Må ikke tabe bolden i opspillet
Den danske landsholdsback mener, at hjemmebanen i Parken kan være med til at bære ham og de øvrige FCK’ere frem til endnu et overraskende resultat, hvor københavnerklubben aldrig har tabt en kamp i det indledende Champions League-gruppespil.

- Nøglen til point bliver ikke at tabe bolden i opspillet. Real Madrid er det bedste kontrahold i verden. Vi må ikke komme ud at løbe med dem, så taber vi, lyder analysen.

På trods af de mange indbyrdes opgør, forventer han ikke at få et julekort fra undertøjsmodellen.

- Jeg ved ikke, om han kan huske mig, men jeg husker ham temmelig godt, lyder det fra den danske profil.

1 af 2 
2 af 2 Er der to, der står sammen - eller over for hinanden - i international fodbold, er det Lars Jacobsen og Cristiano Ronaldo. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer