Afslørende video: Så ligeglad var Ronaldo med prinsen

Real Madrid er kendt som kongeklubben, men mandag aften i København fik de æren af at møde en rigtig royal - ikke alle var imponerede

Cristiano Ronaldo og Pepe til fotosession (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Cristiano Ronaldo og Pepe til fotosession (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Det er ikke alle, der synes, det er lige spændende at møde en dansk kongelig. Og for Cristiano Ronaldo var det ikke ligefrem det vigtigste mandag aften i Parken, hvor danske Prins Christian Valdemar Henri John havde fået lov at følge træningen fra nærmeste hold.

Kronprinsparrets ældste søn, Prins Christian, havde fået lov at overvære den 'kongelige' spanske klub træne inden tirsdagens Champions League-kamp mod FC København. Derudover blev det til et par fine billeder til scrapbogen - bl.a. med stjernen over dem alle, Cristiano Ronaldo.

En video på den spanske avis Marcas hjemmeside viser, at det dog ikke var med stor benovelse og ydmyghed, at en af verdens absolut bedste fodboldspillere fik lov at møde en ægte kongelig. Her ser man en fokuseret Ronaldo løbe ind på banen fra omklædningsrummet, inden en PR-mand tager fat i ham og får ham over til et billede. Fem sekunder senere er Ronaldo væk igen. Se videoen her.

 

Men prinsen havde formentlig alligevel en herlig aften, som det er meget få børn på otte år forundt. Der var også tid til at få taget billeder med andre af Real Madrids knap så store stjerner, ligesom han fik en fik pakke med en signeret bold og en trøje med nummer 8 på ryggen.

Derudover fik Frederik og Marys søn sammen med en kammerat lov til at overvære træningen fra bænken.

SE VIDEOEN PÅ MARCAS HJEMMESIDE HER

Real Madrid er kendt som den kongelige klub i Spanien, fordi de helt tilbage i 1920 fik lov af den daværende spanske kong Alfonso den 13. til at skifte navn fra Madrid Football Club til det mere royale Real Madrid Club de Fútbol.

Tirsdag aften kl. 20.45 skal de møde FC København i Parken i en kamp, der for FCK's vedkommende skal give point, hvis man vil spille europæisk på den anden af nytår. Real Madrid er allerede sikre på at vinde gruppen foran enten Galatasaray eller Juventus, der mødes i gruppens anden kamp.

1 af 2 Prins Christian og ven sammen med nogle af Reals lidt mindre stjerner (Foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 2 Cristiano Ronaldo og Pepe til fotosession (Foto: Tariq Mikkel Khan)
0 kommentarer
Vis kommentarer