Omkamp spilles: Sneblokke fjernet fra taget

Galatasaray bliver måske ikke genoptaget - store sneblokke styrter ned på banen fra taget

' Sneblokke kommer vrimlende,' kunne man passende synge, hvis man stod på Türk Telekom Arena i Istanbul, hvor den afbrudte Champions League-kamp mellem Galatasaray og Juventus efter planen genoptages kl 14 dansk tid.

Men kampen er nu i fare for ikke at komme i gang igen, fordi store sneblokke falder ned fra stadiontaget, og de lander bl.a. lige omkring det ene mål - og er dermed til stor fare for målmanden, lyder meldingerne fra Tyrkiet.

Den italienske journalist Pierluigi Pardo har på Twitter delt et billede af de store sneblokke, der falder fra taget.





Dermed er kampen i fare for at blive aflyst. Det afgøres på et møde med UEFA's repræsentanter kl 12.

Ekstra Bladet følger naturligvis sagen.

Opdatering:

UEFA har netop på et møde besluttet, at kampen kan afvikles som planlagt kl 14. dansk tid.

Se billeder fra den afblæste kamp i aftes

Galatasaray-Juventus - Se sne og hagl aflyse

0 kommentarer
Vis kommentarer