Vetokele: Min mor og søster var her

FC Københavns Igor Vetokele havde fået besøg hele vejen fra Belgien, da hans mor og søster så på fra tribunen i Parken

Der var masser af løbevillighed og aggressivitet i FC Københavns Igor Vetokele i 2-0-nederlaget til Real Madrid i Champions League. (Foto: Jan Sommer)
Der var masser af løbevillighed og aggressivitet i FC Københavns Igor Vetokele i 2-0-nederlaget til Real Madrid i Champions League. (Foto: Jan Sommer)

Igor Vetokele tager en en dyb indånding. Så dyb at den hvide skjorte inde bag blazeren slår en fold.

FCK's lille kraftkarl af en angriber så træt ud efter kampen. Forståligt nok. For han har lige tilbage lagt 10.310 meter mod Real Madrid. Uden at score.

Se også: Se karaktererne: Bolaños var dårligst

Men Vetokele er bare glad for at at have spillet for sine nærmeste, selvom han og FCK tabte 2-0 til Ronaldo og co..

- Min mor var her sammen med min søster, og de så mig spille. Så jeg er bare glad for, at de kunne være her og se, hvad jeg udretter, siger Vetokele til Ekstra Bladet, mens læberne retter sig ud og hovedet nikker op mod den tribune, hvor moderen og søsteren så på fra.

Se også: Wiland: Dårligt spark fra Ronaldo

Det er ikke kun en udmattet, men også meget lettet Vetokele, som har måtte kæmpe hårdt for Ståle Solbakkens Champions League-tillid i år.

- Jeg er glad for at få spillet i aften. Champions League er den eneste turnering, jeg ikke har fået spillet så meget i. Alle har fortalt mig, at jeg bare skulle blive ved med at arbejde hårdt, og så ville jeg få muligheden før eller siden, siger belgieren.

Se også: Ståles dom: Derfor får vi ikke flere point

Og det er i det hele taget en tilfreds belgier, der ser tilbage på sit FCK-efterår i Superligaen, hvor han har scoret ni mål i 18 kampe.

- Jeg er glad for min indsats i år. Så på den ene side er det ærgerligt, at pausen kommer nu. Men på den anden side er det også meget rart med lidt ro.

I Superligaen er det blevet til masser af minutter for målfarlige Vetokele, mens det i Champions League blot er blevet til 136 minutter og nul mål i to kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer