Ancelotti efter 2-0 i Parken: Vi kontrollede det hele

Real Madrid vandt 2-0 over FC København i Parken, og det var ganske fortjent, mener gæsternes træner

- Jeg er tilfreds med kampen, som vi havde kontrol over, sagde Real Madrid-træner Carlo Ancelottis efter sit holds 2-0-sejr i København (Foto: Tariq Mikkel Khan)
- Jeg er tilfreds med kampen, som vi havde kontrol over, sagde Real Madrid-træner Carlo Ancelottis efter sit holds 2-0-sejr i København (Foto: Tariq Mikkel Khan)

2-0 og videre i teksten.

Sådan kan man konkludere Real Madrid-træner Carlo Ancelottis vurdering af spaniernes sejr tirsdag aften i Parken over FC København i Champions League.

- Jeg er tilfreds med kampen, som vi havde kontrol over. Jeg er glad for vores attitude, og at vi fortsat scorer en masse mål.

- Jeg er meget tilfreds med, at holdet giver mig de svar, jeg vil have. Defensivt står vi bedre end længe, og vores balance på holdet bliver bedre og bedre, siger italieneren.

Se også: Disse 16 hold er videre i Champions League

Luka Modric og Cristiano Ronaldo scorede for Real Madrid, som sluttede på førstepladsen i gruppe B.

Her endte FCK på sidstepladsen og er dermed ude af Europa.

0 kommentarer
Vis kommentarer