Dortmund-helt: Fantastisk følelse at score sejrsmål

Kevin Grosskreutz blev helt, da hans mål kort før tid sendte Dortmund videre i Champions League

Kevin Grosskreutz reddede Dortmund på falderebet. (Foto: AP)
Kevin Grosskreutz reddede Dortmund på falderebet. (Foto: AP)

Dortmund måtte igennem hele følelsesregistret, inden avancementet i Champions League onsdag var en realitet. Holdet kunne selv afgøre det med en sejr i Marseille, og det blev nødvendigt, da Napoli samtidig sejrede over Arsenal i den anden kamp i gruppen.

Indtil det 86. minut frygtede tyskerne fiasko med stillingen 1-1, men så scorede Kevin Grosskreutz sejrsmålet til 2-1.

- Det var en fantastisk følelse at score sejrsmålet og gå videre som gruppevinder. Det var utroligt at fejre det med vores fans. Vi fortjente at gå videre, siger Kevin Grosskreutz til AFP.

TV: Her bliver Dortmund reddet

Dortmund kom hurtigt foran, men Marseille udlignede. Efter godt en halv time blev det franske hold reduceret til 10 spillere grundet et rødt kort, og siden var der tale om et massivt tysk pres.

- Vi havde en masse chancer, men forblev tålmodige og fik vores belønning. Jeg kan ikke vente med at komme i omklædningsrummet og suge atmosfæren til mig. Der bliver nok også drukket nogle få øl, siger den tyske målhelt.

TV: Lewandowski brænder giga-chance

Dortmunds træner, Jürgen Klopp, erkendte efterfølgende, at han var nervøs i slutningen.

- Vi gjorde alt rigtigt, men i slutningen gjorde vi alt forkert. Vi fik ikke afsluttet på så mange angreb og missede nogle oplagte chancer. Men det er en fantastisk følelse nu. Der blev sagt nogle hårde ord i pausen, men det betyder intet nu. Det var bare for at skubbe holdet frem.

[

Resultater fra dagens Champions League-kampe:

Gruppe B:
Galatasaray-Juventus 1-0 (0-0)
1-0 Wesley Sneijder (85. minut)
Tilskuere: 37.375

Gruppe E:
Chelsea-Steaua Bukarest 1-0 (1-0)
1-0 Daniel Georgievski (10. minut/selvmål)
Tilskuere: 40.000

Schalke 04-Basel 2-0 (0-0)
1-0 Julian Draxler (50. minut). 2-0 Joel Matip (57. minut)
Udvisning: Ivan Ivanov, Basel (32.)
Tilskuere: 52.000.

Gruppe F:
Marseille-Dortmund 1-2 (1-1)
0-1 Robert Lewandowski (4. minut). 1-1 Souleymane Diawara (14. minut). 1-2 Kevin Grosskreutz (87. minut)
Udvisning: Dimitri Payet, Marseille (34.)
Tilskuere: 39.000

Napoli-Arsenal 2-0 (0-0)
1-0 Gonzalo Higuaín (73. minut). 2-0 José Maria Callejón (90. minut)
Udvisning: Mikel Arteta, Arsenal (76.)
Tilskuere: 47.000

Gruppe G:
Austria Wien-Zenit Petersburg 4-1 (1-1)
0-1 Aleksandr Kerzhakov (35. minut). 1-1 Philipp Hosiner (44. minut). 2-1 Tomas Jun (48. minut). 3-1 Philipp Hosiner (51. minut). 4-1 Roman Kienast (90. minut)
Tilskuere: 25.000

Atl. Madrid-FC Porto 2-0 (2-0)
1-0 Raul Garcia (14. minut). 2-0 Diego Costa (37. minut)
Tilskuere: 31.000

Gruppe H:
Milan-Ajax 0-0
Udvisning: Riccardo Montolivo, Milan (22.)
Tilskuere: 65.000

Barcelona-Celtic 6-1 (3-0)
1-0 Gerard Piqué (7. minut). 2-0 Pedro (39. minut). 3-0 Neymar (44. minut). 4-0 Neymar (48. minut). 5-0 Neymar (58. minut). 6-0 Cristian Tello (72. minut). 6-1 Georgios Samaras (88. minut)
Tilskuere: 89.000

]
0 kommentarer
Vis kommentarer