TV: Dansk eksdommer: Klart frispark af Delaney

FCK fik underkendt en scoring mod Real Madrid. Og den kendelse fejler bestemt ikke noget

FC Københavns spillere brokkede sig, da dommer Felix Brych i 1. halvleg af storkampen mod Real Madrid annullerede Thomas Delaneys mål.

Den danske anfører steg til vejrs på et indlæg og headede bolden i mål. Men han havde angiveligt været i berøring med målmand Iker Casillas, hvorfor tyske Brych afviste scoringen - og i stedet tildelte den spanske legende et frispark.

Og den er god nok.

Det fortæller den forhenværende FIFA-dommer Claus Bo Larsen til Ekstra Bladet.

- Der er klart frispark. Han (Delaney, red.) skubber jo målmandens hånd væk, siger den pensionerede dommer.

- Jeg synes, det er tydeligt at se med det samme. Og Casillas bokser jo heller ikke til bolden. Han er rutineret nok til at lade være i situationen, siger Claus Bo Larsen, der om nogen ved, hvad han taler om.

Larsen stoppede efter sidste sæson efter 15 sæsoner som topdommer. Han nåede 95 internationale kampe, inden han faldt for alderskravet i 2010. Siden dømte han i Superligaen, indtil han stoppede karrieren efter sidste sæson.

Se Delaneys underkendte scoring i tv-klippet herunder:

FCK har scoret... eller nej ikke alligevel

0 kommentarer
Vis kommentarer