TV: Tyrkere sender Juventus ud i mørket

Wesley Sneijder sparker Galatasaray videre i Champions League. Juventus må tage til takke med Europa League-bold efter nytår

Wesley Sneijder blev matchvinder for Galatasaray mod Juventus. (Foto: AP)
Wesley Sneijder blev matchvinder for Galatasaray mod Juventus. (Foto: AP)

Puha for en kold vasker, Juventus-lejren skal ryste af sig i de kommende dage.

For efter tirsdagens sneboldsfarce i Istanbul, hvor kampen mellem Galatasaray og de italienske mestre blev blæst af efter 31 minutter, så gik det helt galt for 'Den Gamle Dame' i andendagsgildet.

Længe lignede det ellers det 0-0 resultat, der ville sende Juventus videre i Champions League sammen med gruppevinderne Real Madrid, da holdene skulle på den igen til de sidste 59 minutter.

Se også: Omkamp spilles: Sneblokke fjernet fra taget

For da Gianluigi Buffon med en imponerende redning fik afværget Didier Drogbas skarpe afslutning, så det ud som om, at værterne havde tømt magasinet.

Men Wesley Sneijder ville det anderledes.

Se også: Sne og hagl udsætter afgørende kamp i FCK's gruppe

Den klejne hollandske playmaker vred sig fri i feltet og lagde bolden ind bag Buffon i Juventus-buret.

Så steg temperaturen for alvor på de tyrkiske tribuner, da adgangsbilletten til de afgørende kampe syntes sikker.

Se også: Vi fik trøjerne alle ville ha' - nu sælger vi dem!

Det nærmeste Juventus kom den udligning, som kunne sikre videre avancement, var det frispark, Carlos Tevez sparkede i muren til sidst i en situation, hvor Antonio Conte med garanti har savnet sin skadede specialist Andrea Pirlo.

Nu kan begge klubber så afvente mandagens lodtrækning, hvor det er Galatasaray, der er havnet i den bedste bowle.

Se Sneijders afgørende scoring

TV: Sneijder får Juves helvede til at fryse til is

0 kommentarer
Vis kommentarer