Giga-brag venter i Champions League

Mandag klokken 12 trak UEFA lod om de kommende 1/8 finaler i Champions League. Se de vilde kampe her

De forsvarende Champions League-mestre fra Bayern skal møde førerholdet i England, Arsenal (Foto: AP)
De forsvarende Champions League-mestre fra Bayern skal møde førerholdet i England, Arsenal (Foto: AP)

Det var den tidligere Real Madrid-legende og vinder af turneringen i 2002 Luis Figo der stod for lodtrækningen, da der mandag blev trukket lod til 1/8 finalerne i Champions League.

Og hvilken lodtrækning portugiseren stod for.

Der var på forhånd lagt op til at Manchester City skulle trækkes op af bowlen til en stor kamp.

Manchester City har for første gang i klubbens historie nået knockout stadiet i den fornemme turnering, og hvilken debut de får. Manchester-klubben skal i deres første opgør op mod mægtige Barcelona.

Af andre interessante kampe kan nævnes kampen mellem Arsenal og Bayern München samt Didier Drogbas hjemkost til Stamford Bridge og José Mourinho, når Chelsea og Galatasaray løber ind i hinanden.

De hold, der blev toere i gruppespillet starter alle på hjemmebane, så kampene kommer til at se ud som følgende:

Manchester City - FC Barcelona

Olympiakos - Manchester United

AC Milan - Atletico Madrid

Bayer Leverkusen - Paris Saint Germain

Galatasaray - Chelsea FC

FC Schalke 04 - Real Madrid

Zenit St. Petersburg - Borussia Dortmund

Arsenal - Bayern München

0 kommentarer
Vis kommentarer