Sure italienere: Se billedet, der får Juventus i det røde felt

Ifølge sportsavisen Gazzetta dello Sport sørgede tyrkerne for, at Juventus fik endnu sværere arbejdsbetingelser i Istanbul

Sådan så banen ud i Istanbul inden Galatasarays møde med Juventus (Foto: Juventus' Twitter-konto)
Sådan så banen ud i Istanbul inden Galatasarays møde med Juventus (Foto: Juventus' Twitter-konto)

Juventus er fortsat bitre over sin Champions League-exit.

De italienske mestre tabte 1-0 til Galatasaray på en håbløs bane i Istanbul, og netop banens beskaffenhed har fået konspirationsteorierne til at spire i de italienske medier.

Gazzetta dello Sport skriver, at tyrkerne med vilje ødelagde banen, og på Juventus' egen Twitter-konto kan man se et billede, der viser store forskelle på banehalvdelene.

Tirsdagens kamp mellem de to blev afbrudt efter 31 minutter på grund af vejrforholdene. Hagl og kraftigt snevejr gjorde det ifølge dommer Pedro Proenca umuligt at fortsætte, og de resterende 58 minutter blev derfor først afviklet onsdag.

Ifølge italienerne skulle tyrkerne imidlertid have saboteret banen og gjort den halvdel endnu vanskeligere at spille på.

- Til højre er græsset grønt og bolden ruller næsten perfekt. På den anden siden er banen ødelagt med små kanaler. Mærkeligt eller hvad?, skriver Gazzetta dello Sport

Juventus fik bare lov at angribe på 'den gode halvdel' i 14 minutter, mens Galatasaray i hele 2. halvleg angreb ned mod den højre halvdel, hvor det var muligt at få spillet til at hænge nogenlunde sammen.

Allerede i pausen var Juventus-træner Antonio Conte stærkt ophidset og brokkede sig til Pedro Proenca, men det fik han ikke meget ud af. Det kan du se herunder.

TV: Se Conte brokke sig til dommerne i pausen

- Vi forsøgte at få rykket kampen og mødte UEFA's repræsentanter, men ingen ville lytte til os. Didier Drogba sagde, at det var ens for begge hold, men det passer ikke. For vi forsøgte at spille fodbold, siger Conte.

Hollandske Wesley Sneijder blev matchvinder for Galatasaray med en scoring fem minutter før tid, og tyrkerne gik dermed med Real Madrid videre til 1/8-finale, mens Juve må nøjes med Europa League til foråret.

TV: Sneijder får Juves helvede til at fryse til is

Den italienske Tuttosport reagerede på sin forside med en ironisk tak til UEFA-præsident Michel Platini og skrev, at Juventus blev elimineret takket være UEFA.

0 kommentarer
Vis kommentarer