UEFA straffer to CL-klubber for racisme

Olympiakos og Zenit Skt. Petersborg har fået bøder og skal lukke dele af deres stadion i næsten Champions League-runde som følge af racisme og andre regelbrud på lægterne

Hulk og Zenit St. Petersborg må spille for tomme tribuner. (Foto: AP)
Hulk og Zenit St. Petersborg må spille for tomme tribuner. (Foto: AP)

Da Olympiakos den 10. december mødte Anderlecht i den sidste kamp i Champions Leagues gruppespil, var der en gruppe tilskuere, der ikke kunne finde ud af, hvordan man opfører sig. 

De udviste blandt andet "racistisk opførsel", og derfor bliver klubben nu straffet med en bøde og et påbud om at lukke den nedre del af deres ene endetribune. 

Se også: Kæmpe simulator: Sådan ender Champions League

- Olympiakos er blevet straffet for fansenes racistiske opførsel, utilstrækkelig organisation (af UEFA sikkerhedsregler, red.), fyrværkeri og brug af laser. Der vil være en delvist lukning af den græske klubs stadion - den nedre del af nordtribunen - i deres næste hjemmekamp i UEFA-regi. Det er også blevet idømt 30.000 euro (224.000 kr.) i bøde, siger UEFA i et statement. 

Den næste hjemmekamp bliver i Champions Leagues ottendedelsfinaler mod Manchester United i februar. 

Se også: Drogba får to hjemmekampe mod Chelsea

Samme skæbne er overgået russiske Zenit Skt. Petersborg. Også de skal lukke dele af deres stadion af, når de møder Dortmund den 25. februar, mens deres bøde lyder på 40.000 euro eller godt 300.000 kroner.

- Zenit er blevet straffet for racistisk opførsel hos sine fans - primært ved at vise et banner - afbrænding og kast af fyrværkeri og tilskueruroligheder, lyder det fra UEFA. 

Se også: Bekymret Bayern-chef: Vi bør være advaret

Begge klubber kan dog nå at appellere beslutningerne.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer